Derfor bør du virkelig gå op i din søvn

Hvis der er en ting der kan trylle os mennesker om til zombier der knap nok kan tænke klart, så er det flere dage med dårlig søvn hvor vi ikke har haft mulighed for virkelig at få den sovet ud. Hvis man tænker over det så er det næsten helt uvirkeligt hvor stor forskel der kan være på menneskers energi, attitude og generelle livslyst alt efter om de har sovet godt eller skidt. 

Søvn er en af de ting som de fleste tager med et gran salt Det er ikke så vigtigt, Jeg kan godt lige gå lidt senere i seng, Jeg er ligeglad med hvordan jeg sover, jeg kan sove alle steder

Alle disse påstande er nogen man enten selv har fyret af på et tidspunkt eller har haft en ven der har – og selvom det måske kan gå at få dårlig søvn et par dage, så er det overhovedet ikke noget man burde overveje at gøre i længere perioder af gangen – det er nemlig en stor faktorer når det kommer til at opretholde en positiv attitude. 

Du sover 1/3 af livet

For at putte søvn lidt i et perspektiv, så ligger du i din dobbeltseng i 33% af hele dit liv. Forestil dig hvor stor forskel der ville være på dit liv hvis alle 33% var brugt i en dårlig seng, med dårlig affjedring som du lå helt forkert i – det ville i høj grad ændre de resterende 66% af dit liv, ingen ting der. 

Forestil dig så det omvendte, et scenarie hvor du nærmest har sovet på en sky og ikke på nogen som helst måde kunne få bedre søvn – tror du ikke at det er en del bedre at leve sådan et liv, og tror du ikke at personen i dette eksempel får meget mere gjort i løbet af sine dage og generelt er mere produktiv? Højest sandsynligt. 

Søvn er ikke at kimse af

Hvis du godt kan se hvor jeg vil hen, men er lidt usikker på hvordan man sikrer god søvn, så får du et par tips herunder. 

Første ting du bør gøre er at spise en lille smule mad før du planer at lægge dig. Lidt mad i maven giver dig ro hele natten, idet du ikke pludselig går hen og bliver sulten (maverumlen er forstyrrende for søvnkvaliteten). Derudover bør du selvfølgelig også skære ned på teknologien et par timer før og læse en bog.